Citinside

Citinside kalder sig pausens ambassadører. Den gode pauses fortalere. Pausen, der hjælper os til at være i nuet, huske at trække vejret, nyde livet og være kreative levende væsner. Pausen, der genoplader og giver energi. Med soundscapes og meditationspoesi bringer de nye dimensioner til det pauserum, der tit går tabt i en moderne hverdag.
Citinside udgav i 2012 CDén "Et øjebliks ro...vol.1". Siden da har Citinside holdt åbne liveevents i byens rum, på virksomheder og i organisationer. Citinside ønsker at inspirere mennesker til et mentalt bæredygtigt liv gennem musik, æstetik, poesi - og bringer livet ind i den gode pause.
Projekter Den Mobile Pausepavillon har fokus på pausen i det offentlige rum - de fælles steder i byen, på arbejdspladser og institutioner.

Heidi Frier

Psykoterapeut MPF, selvstændig erhvervsdrivende siden 1993.

Indehaver af Nansensgade 47, Center for kropsterapi og selvudvikling. Underviser i mindfulness, stresshåndtering og personlig udvikling.

Heidi Frier bygger meditative rum med stemme og poesi, der bringer byens puls, naturen, årstiden ind i rummet. Meditationerne tager afsæt i mindfulness og visualisering.

www.heidifrier.dk

 

 

Anne Eltard

Komponist, lydkunstner og musiker. Professionel musiker siden 1982.

Har lavet lydkunst til installationer og forestillinger, komponeret og spillet til talrige danse-, performance og teaterforestillinger, været studie-, reklame-, film- og gæstemusiker, spillet i tv og radio, turneret i store dele af verden.

Anne Eltard bringer med sine soundcapes, instrumentale passager og processerede reallyde stemninger fra byen og en helt særlig nordisk klang ind i rummet.

www.eltard.dk